Der behøver ikke at være sammenhæng mellem OS og åbne standarder men det er der ofte. OS understøtter åbne standarder.
OS vs åbne standarder
software
"rettigheder" vs "retningslinjer"
LAMP vs åben dokumentation
softwareborsen vs vedtaget i åbent forum fx ISO
Det er ikke obligatorisk at bruge OS i det offentlige.
Ifølge B103 skal man bruge åbne standarder i det offentlige når det ikke er til ulempe
eksempler på Åbne standarder i det offentlige
oio --> open information online = standard for dataudveksling (oioxml)
FESD --> fælles (offentlig) elektronisk sags og dokumenthåndtering
oioubl --> universal business language = i forhold til fx handel
OCES --> standars for digital signatur
DS484 --> Dansk standard for for IT-sikkerhed
ODF --> open document format
ooxml --> open office xml
WCAD --> web content acsessability guidelines - kodning der giver hjælpemidler til fx ordblinde
De burde alle være obligatoriske
onsdag den 30. september 2009
wikiens opbygning - kommunikation
Wikipedia er ikke længere en wiki --> ejerne af wikipedia har lagt nogle rammer for indholdet og formaterne derfor er det ikke længere en folksonomy.
Wikien blev udviklet af Ward Cunningham i 1995 og var oprindeligt kun for nørder... lavet for at få fokus på indholdet frem for layout.
Wikiens struktur-
Arbitrær opbygning gennem hyperlinks og søgefunktioner
manglende standarder
Wikiens indhold-
Work in progress tekst. alle kan altid uddybe--> en wiki-tekst er aldrig færdig.
mange forfattere
Folksonomy emneopdeling. et leksokon er planlagt --> hvilke emner, hvilke links osv. en wiki udvikler sig arbitrært - den er skabt af brugerne og er ike på forhånd planlagt og bliver dannet af menig mand og ikke eksperterne (= folksonomy).
Open-source kommunikation --> tekstproduktion uden indsnævrende formatrammer
Man skal tænke i dybden --> links og hyperfunktion.
Interaktivitet (man er mange om at danne teksterne= en tekst, mange forfattere).
Wikien blev udviklet af Ward Cunningham i 1995 og var oprindeligt kun for nørder... lavet for at få fokus på indholdet frem for layout.
Wikiens struktur-
Arbitrær opbygning gennem hyperlinks og søgefunktioner
manglende standarder
Wikiens indhold-
Work in progress tekst. alle kan altid uddybe--> en wiki-tekst er aldrig færdig.
mange forfattere
Folksonomy emneopdeling. et leksokon er planlagt --> hvilke emner, hvilke links osv. en wiki udvikler sig arbitrært - den er skabt af brugerne og er ike på forhånd planlagt og bliver dannet af menig mand og ikke eksperterne (= folksonomy).
Open-source kommunikation --> tekstproduktion uden indsnævrende formatrammer
Man skal tænke i dybden --> links og hyperfunktion.
Interaktivitet (man er mange om at danne teksterne= en tekst, mange forfattere).
mandag den 28. september 2009
open source & åbne standarder
Open source:
Du har rettighed til at kigge ind, ændre, anvende og distibuere kildekoden på en given webpage.
Modsætningen er closed source hvor du ikke har ret til disse ting. Det er ikke nødvendigvis gratis, men er det ofte. Firmaer der har open source hiver pengene hjem via support, installering m.v. (TCO = total cost ownership... hvad bliver de samlede omkostninger i det lange løb).
Hvis man udvikler et software-produkt der består af 4 moduler og man henter de 2 af modulerne et andet sted (open source) er kravene ofte at man så selv skal lægge det ud som open source. Man kan også vælge at gøre det for at bryde monopoler fx. Firefox.
Åbne standarder:
En standard er et sæt af retningslinjer, som softwaren skal leve op til. Åben betyder at softwaren altid skal være frit tilgængelig, pg godkendes af en af de offentlige (kendte) standardiserings-organisationer.
HTML er en åben standard da den er vedtaget af W3C, .docx er en lukket standard da den "bare" er lavet af Microsoft (det er et forretningsprodukt som kun microsoft har ret til at ændre i).
(ISO= international standard organisation... den danske version hedder DS= Dansk standard, de tager sig af alt -->barnestole, cykelhjelme osv. Oasis og W3C arbejder med det, der har med nettet og software at gøre.)
B103 en folketingsbeslutning om at det offentlige skal have åbne standarder.
PDF og Flash er ikke åbne standarder, da der et firma der ejer dem.
Jeg håber at det giver mere mening når jeg læser det igennem igen.
Du har rettighed til at kigge ind, ændre, anvende og distibuere kildekoden på en given webpage.
Modsætningen er closed source hvor du ikke har ret til disse ting. Det er ikke nødvendigvis gratis, men er det ofte. Firmaer der har open source hiver pengene hjem via support, installering m.v. (TCO = total cost ownership... hvad bliver de samlede omkostninger i det lange løb).
Hvis man udvikler et software-produkt der består af 4 moduler og man henter de 2 af modulerne et andet sted (open source) er kravene ofte at man så selv skal lægge det ud som open source. Man kan også vælge at gøre det for at bryde monopoler fx. Firefox.
Åbne standarder:
En standard er et sæt af retningslinjer, som softwaren skal leve op til. Åben betyder at softwaren altid skal være frit tilgængelig, pg godkendes af en af de offentlige (kendte) standardiserings-organisationer.
HTML er en åben standard da den er vedtaget af W3C, .docx er en lukket standard da den "bare" er lavet af Microsoft (det er et forretningsprodukt som kun microsoft har ret til at ændre i).
(ISO= international standard organisation... den danske version hedder DS= Dansk standard, de tager sig af alt -->barnestole, cykelhjelme osv. Oasis og W3C arbejder med det, der har med nettet og software at gøre.)
B103 en folketingsbeslutning om at det offentlige skal have åbne standarder.
PDF og Flash er ikke åbne standarder, da der et firma der ejer dem.
Jeg håber at det giver mere mening når jeg læser det igennem igen.
mandag den 21. september 2009
Det åbne web 21/9
webservices (Rest især)
webservice er en service der er på nettet - funktionalitet eller data fx en funktionalitet der kan omregne kroner til eure... i stedet for at der ligger en omregner i alle bankers systemer, kan der ligge en samlet som bankerne så kan bruge. data --> cpr.-nr der er samlet så der ikke ligger duplikater i forskellige kommuner. Kort sagt at samle data ét sted frem for mange forskellige steder.
webservice er en service der er på nettet - funktionalitet eller data fx en funktionalitet der kan omregne kroner til eure... i stedet for at der ligger en omregner i alle bankers systemer, kan der ligge en samlet som bankerne så kan bruge. data --> cpr.-nr der er samlet så der ikke ligger duplikater i forskellige kommuner. Kort sagt at samle data ét sted frem for mange forskellige steder.
genopfriskning fra d. 17 - det åbne web
mash-up: data hentet fra forskellige feeds (fx lars' pigekvidder-link fra d. 17) eller google-maps
api = application programming --> retningslinjer for adgang til data ("kontrakt")
Det meste data der bliver udstillet i xml ligger ofte i databaser.
xml kan genereres på mange måde men oftest kommer det fra et website.
api = application programming --> retningslinjer for adgang til data ("kontrakt")
Det meste data der bliver udstillet i xml ligger ofte i databaser.
xml kan genereres på mange måde men oftest kommer det fra et website.
mandag den 14. september 2009
Præsentationstid
så er det tid til det åbne web... idag skal kristoffer, stine og jeg underholde 2 lektioner om wikies og blogs i forbindelse med bl.a. læring og forskning.
grundidéen er at gennemgå teksterne og derved få de to andre grupper til at batle om 2 forskellige emner... kommunikationen er forgået via nettet da vi ikke har haft tid og mulighed for at mødes med hinanden... nu må vi se hvordan det går.
grundidéen er at gennemgå teksterne og derved få de to andre grupper til at batle om 2 forskellige emner... kommunikationen er forgået via nettet da vi ikke har haft tid og mulighed for at mødes med hinanden... nu må vi se hvordan det går.
Nyt studie
Så er tiden kommet for at tage mit nye studie seriøst... det er hårdt at begynde igen, der er mange informationer man skal huske og mange nye ting man skal forholde sig til.
kommunikation og e-læring d. 14 september 2009: genrer og tekst
En tekst er en kommunikativ enhed, der kommunikerer et budskab med et bestemt formål i en given kontekst
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
